Serie 1: Løgstør-KVIK/Aalestrup 2-0 (0-0)

Dagens kamp mod gæsterne fra KVIK var både et top- og lokalopgør, hvor både vigtige points og æren var på spil.
Løgstør-holdet var tændte fra start, og holdet sad da også på spillet og dominerede kampen de første 20 min, men den sidste skarphed i den sidste afgørende aflevering eller afslutning manglede.
Undervejs i 1. halvleg kom KVIK bedre og bedre med, og holdet havde også en god chance, som målmand Michael Jensen dog tog sig fint af.
Pausestillingen var derfor 0-0.

Løgstør-mandskabet havde stort fokus på at starte godt fra 2. halvlegs start, hvilket også skete.
Efter 48. min får Løgstør tildelt et straffespark, efter Casper Nymann blev fældet. Jesper Frederiksen scorede sikkert på chancen fra 11 meter pletten.
I minutterne efter bliver KVIK/Aalestrup reduceret til 10 mand, da Jesper Andersen får direkte rødt for at sparke en modstander.

Efter 87 min kommer scoringen til 2-0, som endegyldigt lukker kampen. Mads Svenstrup er i oplæggerens rolle, og efter et flot og præcist indlæg scorer Andreas Sloth det forløsende mål.

Endnu en sejr og 3 points mere på kontoen efter en rigtig god og solid holdindsats.

Tak for den flotte opbakning på lægterne fra de mange Løgstør-supportere👍.

Næste opgave og kamp for holdet bliver på fredag, 4/5 kl. 19.00 på udebane mod oprykningsfavoritterne og topholdet fra Hobro.

Andreas Overgaard

FacebookmailFacebookmail

Lukket for kommentarer.