Serie 1: Målfest Kristi Himmelfartsdag

Serie 1
Løgstør-Viborg FF 9-2 (4-1)

Sidste fredags top-præstation på udebane mod Hobro IK skulle i aftenens hjemmekamp mod Viborg FF følges op af endnu en koncentreret indsats af holdet for at fastholde en topplacering i rækken.
Og lad os sige det med det samme – der stod Løgstør på det hele allerede fra det 2. min og kampen ud. 
Løgstør-mandskabet formåede at gøre rigtig mange ting rigtige, og med stor effektivitet foran mål, blev det en målrig affære!

2. min: Christian Husum bringer Løgstør foran 1-0 på et godt hovedstød efter hjørnespark.

7. min: Jesper Frederiksen scorer direkte på frispark til 2-0.

8. min: Kristijan Pavleka scorer til 3-0, da han opsnapper en ripost fra Viborg-målmanden.

9. min: Andreas Sloth er alene igennem, men fældes af Viborg-målmanden, der i situationen modtager et rødt kort.

26. min: Viborg reducerer til 3-1 i en situation, hvor Løgstør er for passive.

43. min: 4-1 – Chris Severinsen scorer sikkert på straffespark.

60. min: Jesper Frederiksen scorer sit andet mål til 5-1, da han alene igennem udplacerer Viborg-keeperen.

66. min: Kristijan Pavleka presser tæt under mål sammen med en Viborg-spiller bolden i mål til stillingen 6-1.

71. min: Mathias Slot Karsen scorer flot til 7-1 efter at have overløbet Viborgs venstre-back og udplacerer køligt Viborg-målmanden.

81. min: Viborg reducerer til 7-2.

83. min Mike Hermansen scorer sikkert til 8-2 tæt under mål efter flot gennemspil fra kanten.

87. min: Andreas Husum scorer til 9-2 efter flot gennemspillet angreb fra højre side.

Yderst tilfredsstillende med denne gode holdindsats fra alle 14 mand.

Allerede på søndag venter næste kamp – en meget svær en af slagsen, når Løgstør på søndag, den 13/5 kl. 13.00 skal en tur til Nibe B., der pt. er rigtig godt spillende og yderst stærke på hjemmebane.

Holdet håber, at mange trofaste Løgstør-supportere vil tage turen til Nibe og støtte holdet frem til endnu et godt resultat.

Mvh.
Andreas Overgaard

FacebookmailFacebookmail

Lukket for kommentarer.